Undervisningstid:
5 minutter på kanten derefter 30 minutter i bassinet.
Denne sæson øger vi den samlede undervisningstid ved at klare navne, svømmeteori og gennemgang af planen inden basintiden, derved får vi mere kvalitetstid i vandet.
Bassin:
Der svømmes i det store bassin.
Forudsætninger:
Holdet henvender sig til børn i alderen 7-8 år. Undervisningen bygger videre på det lærte fra VS4. For at deltage på holdet, skal man enten have gennemført VS4 eller have de færdigheder, som indlæres dér.
Hvis man ikke har svømmet på VS4, så kan færdighederne til VS5 ligeledes opnås på holdet: VS4 Plus
Holdbeskrivelse:
VS5 er andet trin i Svømmeskolen, som vi udbyder i samarbejde med DGI. Vi anvender materialet fra Min Svømmebog i undervisningen, og på VS5 tager vi mærkerne 5 til 8. En del af undervisningen vil gå på at blive bedre til grundfærdighederne i vand lært på VS4.
På VS5 vil svømningen begynde at tage form, således at benspark og armtag indlæres og koordineres i crawl samt rygcrawl.
Målsætning:
Dét, vi arbejder med den første periode, er at kunne:
Trykkes under vandet som en kugle
Svømme én bane hundesvømning
Springe i vandet som en bombe
Lave krokodillevejrtrækning
Forbehold:
Viborg Idrætshøjskoles svømmehal skal forventeligt renoveres i slutningen af sæsonen. Vi kender ikke det fulde omfang eller tidsrum, men vi forventer ikke aflysning bliver nødvendigt da det vil blive planlagt så det ikke rammer holdet. For god ordens skyld henviser vi til vores betingelser.