I VIBORG SVØMMEKLUB og især med det nye svømmekoncept, lægger vi stor vægt på den bedst mulige undervisning for Svømning i Viborg, uanset alder og holdniveau. Det bedste grundlag for at kunne lære at svømme er tryghed i vandet samt at kunne flyde. Det gælder uanset om man vil være konkurrencesvømmer, spille vandpolo eller ro i kajak. Derfor bygger vores undervisning på fortrolighed med vandet, tryghed og en god fornemmelse for, hvordan kroppen reagerer i vandet. Læs mere om f.eks. babysvømning eller svømning for børn og unge. Læs også om Fritidsaktiviteter i Viborg Kommune. Vil du tilmelde dit barn eller dig selv til svømning? Så Find et svømmehold her. NYT MEDLEM Er du ikke allerede medlem af VIBORG SVØMMEKLUB, så skal du først oprette en profil her på siden. Klik på "Opret profil" i topmenuen og udfyld dine informationer i formularen. Hvis du skal tilmelde dit barn, kan du oprette dig selv først og evt. herefter oprette dit barn ved at klikke på "Tilføj familiemedlen". |
|
Klik på billedet for større oversigt |
ER DU I TVIVL OM, HVILKET HOLD DU SKAL TILMELDE DIT BARN? |
INFORMATION OM HOLDGRUPPER VANDTILVÆNNING (VS0, VS1, VS2, VS3 samt VS3+) På holdene her arbejder vi med fornemmelsen for vandet og vi øver gennem sjove øvelser og lege trygheden i og omkring vandet. Som ny i vand er der mange ting at vænne sig til – lyd og akustik, vandets berøring, kulde og varme. At bevæge sig i vandet er anderledes end på land; der er modstand i bevægelserne, man kan få med-strøm, man kan synke til bunds og vandet kan løfte. Uanset din alder stimulerer vi dine sanser og motorik og arbejder med, hvordan du på forskellige måder bevæger dig trygt rundt i vandet på sikker vis. LÆR AT SVØMME (VS4, VS5, VS6 samt VS4+, VS5+, VS6+) Når du er tryg i vandet, lærer vi dig at svømme og redde dig selv. Vi arbejder mest med crawl og rygcrawl på de første hold, men du kommer også til at lære at svømme brystsvømning og butterfly. Læringsmålene er bygget stigende op over alle tre hold og vi bruger meget tid og energi på også at blive bedre til at dykke, springe i vandet, lave kolbøtter, svømme baglæns og meget andet. Alle børn vil opleve en stor udvikling, både i at kunne svømme bedre og længere, men også i at dykke til bunden i de forskellige bassiner, sidde eller stå på bolde eller redde sig selv eller sin ven. Det er vigtigt for os, at I også her kan mærke, at I er medlem af et fællesskab. Vi laver løbende sjove arrangementer for jer, af både kort og lang varighed. Her er man også en del af SVØMMESKOLEN - læs om mere om Svømmeskolen her. TALENT OG JUNIOR SVØMNING (VS7, VS8 og VS9 samt VS7 HAJ JUNIOR 1 og VS8 HAJ JUNIOR 2) På Talent- og Juniorhold skal I fortsat blive bedre til at svømme, dykke dybere og længere, og springe i vandet på flere og vildere måder. Vi øver fortsat alle stilarterne, sætter fællesskabet meget højt og krydrer med en lang række sjove aktiviteter både til træning og i løbet af sæsonen. På VS7 gennemfører man SVØMMESKOLEN's sidste del, niveau 4. |