Undervisningstid:
65 min.
5 minutter på kanten derefter 60 minutter i bassinet.
Denne sæson øger vi den samlede undervisningstid ved at klare navne, svømmeteori og gennemgang af planen inden basintiden, derved får vi mere kvalitetstid i vandet.
Bassin:
Der svømmes på langs af bassinet.
Forudsætninger:
At svømmerne kan begå sig frit i den dybe ende uden problemer, uden brug af hjælpemidler, samt kunne svømme rygcrawl, crawl og brystsvømning, samt har kendskab til butterfly.
Holdbeskrivelse:
Der arbejdes videre med de 4 grundelementer: Bevægelse, vejrtrækning, elementskift og balance i vandet, som vil indlæres igennem leg og øvelser. De tekniske detaljer i stilarterne, crawl, rygcrawl, brystsvømning og delfinbevægelse finpudses, samt der er fokus på tekniske detaljer i butterfly. Endvidere vil svømmerne blive introduceret til forskellige boldspil, dykning, livredning og spring.
Målsætning:
At svømmerne lærer at svømme crawl, brystsvømning og rygcrawl, hvor de i stilarterne lærer måder at reducere vandmodstand med fokus på at øge fremdriften
At svømmerne lærer at svømme velkoordineret brystsvømning med en glidefase
At svømmerne lærer at koordinere armtag og benspark i butterfly
At svømmerne får kendskab til forskellige boldspil i vand
At svømmerne får gode selvredningsfærdigheder, og et elementært kendskab til redning af sig selv og andre
Forbehold:
Viborg Idrætshøjskoles svømmehal skal forventeligt renoveres i slutningen af sæsonen maj 2026. Vi kenderikke det fulde omfang eller tidsrum, men vi forventer ikke aflysning bliver nødvendigt da det vil blive planlagt så det ikke rammer holdet. For god ordens skyld henviser vi til vores betingelser.