Undervisningstid:
2 x 50 minutter.
5 minutter på kanten derefter 45 minutter i bassinet.
Denne sæson øger vi den samlede undervisningstid ved at klare navne, svømmeteori og gennemgang af planen inden basintiden, derved får vi mere kvalitetstid i vandet.
Forudsætninger:
Holdet henvender sig til børn i alderen 10-12 år. Du kan være enten nystartet eller komme fra et andet VS Plus-hold.
Holdbeskrivelse:
VS6 Plus er tredje trin i Svømmeskolen, som vi udbyder i samarbejde med DGI. Vi anvender materialet fra Min Svømmebog i undervisningen, og på VS6 Plus tager vi mærkerne 9 til 16. Svømmere vil her blive mere fortrolige med hovedspring, vendinger, brystsvømning og butterfly.
Færdighederne tilstræbes indlært via lege og sjove, motiverende aktiviteter. Svømmeundervisningen er således i høj grad andet og mere end blot teknik, øvelser og banesvømning.
På VS6 Plus er der dobbelt undervisningstid og dermed også dobbelt hastighed på læringsmålene.
Grunden til at vi har Plus holdene er for at undgå, at der ligger en 11-årig og svømmer sammen med en 7- årig. På den måde bliver de enkelte hold mere homogene niveau- og aldersmæssigt. Gennem vores Plus-tilbud vil vi gerne give børn, der starter senere til svømning, muligheden for at indhente deres jævnaldrende.
Målsætning:
Dét, vi arbejder med den første periode er, at kunne:
Flyde på siden i bølger
Svømme 25 meter ryg-crawlben i streamline
Fem forskellige spring inkl. baglæns og sidelæns
Lave en synkende kanonkugle
Viborg Idrætshøjskoles svømmehal skal forventeligt renoveres i slutningen af sæsonen. Vi kender ikke det fulde omfang eller tidsrum, men vi forventer ikke aflysning bliver nødvendigt da det vil blive planlagt så det ikke rammer holdet. For god ordens skyld henviser vi til vores betingelser.